Danmarks Radio afviser anklager fra muslimer

Den hollandske instruktør Theo van Gogh blev dræbt på grund af sin film 'Submission'. - Foto: AP
Den hollandske instruktør Theo van Gogh blev dræbt på grund af sin film 'Submission'. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En kreds af danske muslimer mener, at Danmarks Radio fører kampagne mod muslimer og har via deres advokat meldt DR til politiet. Det er især klip fra den kontroversielle film 'Submission' lavet af den dræbte filminstruktør Theo van Gogh, der er faldet muslimerne for brystet. Filmen handler om undertrykkelse af muslimske kvinder i form af voldtægt, pisk og indespærring i muslimske ægteskaber. DR afviser anklager Nyhedsdirektør i Danmarks Radio Lisbeth Knudsen afviser, at DR driver hetz mod muslimer, og forsvarer, at have vist filmen. »Vi har vist den som en del af en debat omkring ytringsfrihed, og hvilke grænser der er for ytringsfrihed. Den debat er vigtig. Også for at forsvare presse- og ytringsfriheden«, siger Lisbeth Knudsen til Ritzau. Gruppen af muslimer bag politianmeldelsen vil ikke i første omgang lægge navn til anmeldelsen, da de er bange for ubehageligheder i »den ophidsede atmosfære«. I stedet har de hyret advokat Laue Traberg Smidt til at tale deres sag. »Det er min opfattelse, at DR i sin massive dækning efter mordet på den hollandske filminstruktør forfølger andre mål end at bidrage til samfundsdebatten og bringe andre synsvinkler i en vigtig, aktuel debat om islam og ytringsfrihed. Formålet synes snarere at være at bidrage til en konfrontation og at oppiske en stemning mod danskere af muslimsk observans«, siger Laue Traberg Smidt til Ritzau. Sender klip på mandag »Vi har ikke noget ønske om at skabe konfrontation. Vi ønsker at debattere ytringsfriheden, og det betyder, at vi måske sætter nogle vinkler, som denne gruppe kan blive stødt af. Andre gange har vi andre vinkler, der kan genere andre grupper«, siger Lisbeth Knudsen. I DRs Horisont mandag aften vil der igen blive vist klip fra filmen, når programmet sætter fokus på den seneste tids udvikling i Holland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her