Miljøminister under pres i sag om skovlinjer

Lyt til artiklen

Det tegner sig et flertal uden om regeringen for at sætte en prop i Skov- og Naturstyrelsens mange dispensationer til boligbyggeri tæt op ad skovområder. Sådan en ny, skrap kurs kan også komme til at blokere for verserende byggesager i blandt andet Nibe og Blokhus, siger både Dansk Folkeparti og SF til Ritzau. Dansk Folkeparti er ifølge miljøordføreren, Jørn Dohrmann, indstillet på at støtte et forslag fra SF om at påtvinge miljøminister Connie Hedegaard (K) at stramme gevaldig op for mange års praksis med at give dispensation fra den såkaldte skovbyggelinje til ni ud af ti ansøgninger. SF's miljøordfører Jørn Jespersen vil have slået fast, at der »som alt overvejende hovedregel« ikke længere skal gives dispensation. »Det skal fremover være i helt uforudsete og helt specielle tilfælde«, siger Jørn Jespersen. I de seneste fem år har styrelsen givet dispensation i 277 sager ud af 322 sager fra lovreglen om, at der ikke må bygges inden for 300 meter af et skovbryn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her