Nogle danske dyrehandlere kan finde på at have ti kaniner i et bur på en halv kubikmeter. Og fem papegøjer på så lidt plads, at de dårligt nok kan vende sig. Derfor vil dyrehandlernes forening, Fokus På Dyr, have obligatorisk efteruddannelse og klare, ens regler for burstørrelser, pasning af dyrene, indretning af butikkerne og vejledning af kunder. Brodne kar blandt dyrehandlere Ønskerne støttes ivrigt af Dyrenes Beskyttelse. Men begge foreninger oplever, at justitsminister Lene Espersen (K) sylter det. »Det er paradoksalt, når regeringen så ofte fremhæver sin handlingsplan om dyrevelfærd. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor der ikke er sket noget, for det vil jo stort set ikke koste noget«, siger Ole Münster, direktør for Dyrenes Beskyttelse. Mette Visnek, formand for Fokus På Dyr, er enig: »Så længe der stadig er brodne kar i dyrehandlerbranchen - og det er der - vil det gå ud over dyrene, at vi ikke har strammere regler«, siger Mette Visnek, der fremhæver, at Sverige har obligatorisk efteruddannelse, og at behovet er steget, i takt med at danskerne køber stadig flere eksotiske dyr. Parat til stramninger Dyrehandlerne og Dyrenes Beskyttelse har kæmpet for sagen i mere end ti år, og ifølge dem var den bekendtgørelse, Lene Espersen (K) i december 2002 udsendte om »strammere regler for dyrehandlere«, alt for svag. Siden har de forgæves forsøgt at få ministeren til at tage sagen op igen. Nu er Lene Espersen imidlertid klar til yderligere stramninger, forudsat at Dyreetisk Råd siger god for dem. »Det var min opfattelse, at bekendtgørelsen for to år siden var tilstrækkelig, og jeg var ikke glad for at gå for meget i detaljer med reglerne. Men det er meget muligt, at der skal strammes yderligere, og vi for eksempel skal have efteruddannelse og konkrete mål for burene. Det er jo vigtigt, at vi sikrer, at kæledyr passes godt«, siger justitsministeren, der også lægger op til øget vejledning til private.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























