Den nye version af PISA-undersøgelsen, som placerer Danmark længere nede ad ranglisten end det skuffende resultat for tre år siden, har med det samme affødt en række forslag til hvad der skal til for at styrke de danske elever. Et af de største problemer er den manglende disciplin i den danske folkeskole. Kommunernes Landsforening peger på at forældrene har en vigtig rolle: »Hvis I ikke som forældre kan opdrage jeres børn til at kunne lytte, når andre taler, eller arbejde koncentreret, så stiller I folkeskolen over for en uløselig opgave,« siger formand for KL´s børne og kulturudvalg, borgmester Bjørn Dahl (V). »Hvis vi ingen faglige ambitioner har på vores børns vegne og selv støtter op om det ved lektielæsning osv., så er det intet under, at den danske folkeskole ikke klarer sig bedre. Det er måske forskellen i forældreholdninger, der er en af grundene til at privatskoler klarer sig bedre end folkeskoler,« siger Bjørn Dahl. Skolecheferne: Stil krav både til elever og forældre Formanden for de kommunale skolechefer, Per B. Christensen, peger på, at man må kunne stille langt større krav til elever, forældre og personale i folkeskolen, når man ser på, hvor mange ressourcer, der bliver brugt. »Hvis ikke forældrene kan opdrage deres børn til at kunne lytte, når andre taler, eller hvis lærerne møder uopdragne børn, så stiller det folkeskolen og lærerne over for en uløselig opgave. Her har vi et markant problem i forhold til f.eks. Finland,« siger Per B. Christensen. Også Dansk Folkepartis ordfører, Louise Frevert, efterlyser mere disciplin i folkeskolen. Så eleverne bliver bedre til at fordybe sig i undervisningen, siger hun. Dyr, men ikke velfungerende skole Den danske folkeskole er ifølge OECD karakteriseret ved at være dyr, ved at der er få elever i klasserne, ved at lærerne har stor metodefrihed, og ved at lærerne har megen tid til forberedelse og møder, når man sammenligner med de øvrige vestlige lande. »Jeg må konstatere, at den danske model ikke virker godt nok i forhold til at lære eleverne de mest nødvendige faglige kompetencer. Vi vil derfor nu i KL tage en grundig intern debat om, hvordan vi kan ændre den danske folkeskole, så den kan blive bedre til at lære børn at læse,« siger KL´s Bjørn Dahl. »Her vil jeg lægge afgørende vægt på, at vi er villige til at slagte de hellige køer. Vi bør overveje, om vi skal gøre op med vores sædvanlige holdninger til lærernes metodefrihed, til læreruddannelsen og til hele den organisatoriske indretning af folkeskolen. Vi må se grundigt på, hvad der kendetegner de gode skoler i Danmark, og hvad der kendetegner de gode skolevæsner i udlandet,« siger Bjørn Dahl. DA: Uacceptabelt Også Dansk Arbejdsgiverforening er utilfreds med niveauet i skolen. Det er uacceptabelt, at en årelang stigning i udgifterne til folkeskolen munder ud i en endnu dårligere placering for danske skoleelever, mener organisationen. Desuden viser undersøgelsen, at 17 procent af eleverne forlader skolen med så ringe færdigheder, at de ikke kan gennemføre en uddannelse bagefter. »Vi kan på ingen måde være tjent med, at 17 procent efterlades uden færdigheder til at tage en uddannelse. Det giver Danmark meget dårlige vilkår i konkurrencen om at uddanne den bedste arbejdskraft,« siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Ifølge undersøgelser fra DA klarer elever fra dyre skoler sig ikke bedre end elever fra de billige. SF: ekstra linjefag og bedre mad SF s uddannelsespolitiske ordfører, Anne Baastrup, peger på, at det er helt afgørende for at bedre kvaliteten i folkeskolen, at lærerne uddannes til at forholde sig til nutidens børn og unge og deres 'zapper-kultur'. »Vi må også sikre, at lærerne får et ekstra linjefag, og at lærerne i dansk og matematik har faget som linjefag, siger Anne Baastrup og tilføjer, at ordentlige undervisningsmaterialer samt et fornuftigt måltid mad i løbet af dagen er væsentlige for elevernes udbytte af undervisningen.«