Efter måneders mådehold udfordrer Det Konservative Folkeparti nu igen Venstre, skriver Ugebrevet Mandag Morgen. Denne gang er det på regeringens ømmeste punkt, sammenhængen mellem økonomi og velfærdsreformer, og på det mest følsomme tidspunkt - kort før et forventet valg, hvor midtervælgerne - ifølge Venstres optik - for alt i verden ikke må blive forskrækkede. Men De Konservative vil ikke risikere at skulle i gang med en valgkamp, hvor det vil være forbudt at tale om ændringer i velfærdspolitikken blot for at tækkes vælgerne. Derfor kridter de banen op allerede nu med et udspil, der både skal fjerne topskatten og hæve pensionsalderen. K: Brug pengene på at barbere topskatten De Konservative mener, at det går så stærkt med gældsafviklingen, at man tilmed godt kan skrue lidt ned for tempoet og spendere pengene på noget andet. Og De Konservative har allerede bestemt, hvad pengene skal bruges til: En fjernelse eller en reduktion af topskatten. Regeringens skattereform halverede mellemskatten og reducerede bundskatten. Ifølge De Konservative skal skattelettelser gå hånd i hånd med de velfærdsreformer, som vil være helt uomgængelige, når regeringens egen velfærdskommission om et år afleverer sin rapport. Her har De Konservative kig på pensionsalderen og foreslår, at den hæves til for eksempel 67 år. Samtidig ser de gerne, at efterlønnen skal være forbeholdt den gruppe, den oprindeligt var beregnet på folk med opslidende fysisk arbejde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























