Stadig dødsulykker trods nye spejle på lastbiler

Lyt til artiklen

Nye regler om ekstra spejle til lastbiler reddede ikke en 80-årig mand, der mistede livet ved en trafikulykke i Odense. Ifølge politiet skete ulykken kort før middag, da den ældre mand kom cyklende i krydset Middelfartvej og Grønlykkevej. Han blev klemt af en højresvingende lastbil og var dræbt på stedet. Fra 1. oktober blev det lovpligtigt for de tunge køretøjer at have et ekstra spejl, der kan afsløre cyklister på vognens inderside. Ifølge Odense Politi havde lastbilen fået monteret de nødvendige spejle. En tilsvarende ulykke skete så sent som for ni dage siden, da en 32-årig mandlig cyklist blev dræbt af en svingende lastbil et andet sted i Odense. Også den lastbil havde de lovpligtige spejle. Spejle monteret på de fleste lastbiler Hos Rigspolitiet oplyser vicepolitiinspektør Asger Lund Kristensen, at landets vognmænd generelt har været gode til at efterleve de nye spejlkrav. »Vores indtryk er, at det er meget tæt på 100 procent af de køretøjer, vi møder, der har fået spejlene monteret«, siger han. Ulykken viser, at selv med de nye spejle er lastbilerne dødsensfarlige at omgås. »Højre side af en lastbil er, for at gentage et gammelt slogan, pedalfri zone. Det bedste man kan sige til cyklisterne er: »Hold jer væk««, som vicepolitiinspektøren udtrykker det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her