Politibetjent under mistanke for at stjæle ammunition

Lyt til artiklen

En betjent fra Københavns Politi er blevet tiltalt for at have stjålet ammunition til politiets pistoler og for at have misbrugt politiets registre. Betjenten nægter sig ifølge statsadvokatassessor Henrik Aagaard skyldig, og sagen er nu på vej til retten. Med bistand fra Rejseholdet har man kunnet påvise, at betjenten, som har arbejdet på Station City, har misbrugt sin adgang til at søge i politiets registre, men ifølge statsadvokaten har man ikke fundet noget klart motiv til søgningerne. Under mistanke for at advare rocker Mens politiet har efterforsket sagen, var der forlydender om, at betjenten tilbage i 1999 skulle have advaret en rocker fra Hells Angels om, at politiet var på vej for at anholde ham. Betjenten skulle have siddet i radiorummet på Politigården, men forsvandt umiddelbart før aktionen, mens han undskyldte sig med et maveonde. Da politiet senere tjekkede den eftersøgte rockers telefon, viste det sig, at han netop på det tidspunkt havde fået et opkald fra en mønttelefon lige ved Politigården. Men dengang endte undersøgelsen af betjenten uden resultat. Også i forbindelse med den aktuelle sag, har man set på, om politimanden har kontakter til rockermiljøet. »Det har vi undersøgt, men vi har ikke kunnet finde belæg for det«, siger Henrik Aagaard til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her