Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udpeget Københavns Amt som det ene af to amter, der skal høste erfaringer med tarmkræftscreening forud for, at der i hele landet indføres screeninger. Knap 90.000 50- 74-årige borgere i amtet vil blive tilbudt en undersøgelse i løbet af de næste to år. Tarmkræft, der er en fælles betegnelse for kræft i tyk- og endetarmen, er den tredjehyppigste kræftsygdom i Danmark og har en høj dødelighed. Alene i Københavns Amt diagnosticeres cirka 400 nye tilfælde om året. Med screeninger håber amtet og Kræftens Bekæmpelse, at sygdommen kan opdages tidligere og dødeligheden dermed nedbringes. Overføres erfaringer fra Fyn, kan screeninger reducere dødeligheden med 10-15 pct.
90.000 midaldrende skal testes for tarmkræft
Lyt til artiklen