Lykketoft: »Vi vinder næste valg«

Mogens Lykketoft har leveret en peptalk til sine mismodige kolleger i den socialdemokratiske folketingsgruppe. - Foto: Thomas Sjørup
Mogens Lykketoft har leveret en peptalk til sine mismodige kolleger i den socialdemokratiske folketingsgruppe. - Foto: Thomas Sjørup
Lyt til artiklen

Mogens Lykketoft har holdt en halv times politisk peptalk for den socialdemokratiske folketingsgruppe: »Vi vinder næste valg« lød budskabet til folketingsmedlemmerne efter en weekend, der endnu engang plantede tvivl om Socialdemokratiets evner til at trylle dårlige meningsmålinger om til en statsministertaburet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen bragede i november igennem på Venstres landsmøde med halvtimes tale uden manuskript. Samtidig er Socialdemokraterne dykket i meningsmålingerne. Mismodig Frank Jensen Det har ført til mismod hos partiets politiske ordfører, Frank Jensen, der weekendens udgave af Søndagsavisen udtrykte »en vis frustration over, at Fogh i den grad kan sætte sig på dagsordenen«. Den tendens forsøger Mogens Lykketoft nu at vende ved at puste nyt liv ind i sin folketingsgruppe. »Vi skal overhovedet ikke lade os tyrannisere af dårlige meningsmålinger. De går op, og de går ned. Vi har tænkt os at lave en bølge opad lige nu. For vi ved, at de fleste mennesker i Danmark har sympati for vores projekt. De tror mest på os, når det gælder f.eks velfærd og beskæftigelse. Socialdemokraterne er ikke nede i et sort hul«, sagde partiformand Mogens Lykketoft, da han forlod det halvanden time lange gruppemøde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her