Nyfødte skal kunne registreres online

Endnu mens baby er helt nyfødt, skal man registrere fødslen. Fra næste år vil det kunne ske via nettet. - Foto: AP
Endnu mens baby er helt nyfødt, skal man registrere fødslen. Fra næste år vil det kunne ske via nettet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Blanketter og kontorers åbningstider er ikke nødvendigvis det, man har mest lyst til at befatte sig med, når verden netop har været opfyldt af presseveer og ankomsten af en præmiebaby. Men det er fortsat nødvendigt, for i Danmark skal fødsler inden to hverdage anmeldes til kirkekontoret. Enten ved personligt fremmøde eller per brev. Det skal nu laves om, mener kirkeminister Tove Fergo (V). Hun er barslet med et forslag om fødselsanmeldelse på nettet. Et forslag, der også fremgår af Finansministeriets rapport 'Mindre bøvl - mere frihed', der opsamler forslag til forenklinger. Fordel for andre trosretninger »Jeg er ofte stødt på søvnklattede fædre, der har måtte skynde sig på kirkekontoret for at anmelde sit barns fødsel. Det må kunne gøres nemmere via computeren hjemme, har jeg tænkt. Hvilket er baggrunden for forslaget«, siger Tove Fergo. Fergo påpeger samtidig, at den digitale fødselsanmeldelse også kan være en fordel for medlemmer af andre trossamfund. Det hænder, at f.eks. katolikker opfatter det som krænkende at skulle anmelde barnets ankomst til Folkekirken. I praksis skal den digitale fødselsanmeldelse ske ved hjælp af en digital signatur fra begge forældre. Det er endnu ikke afgjort, hvilken netadresse der skal give adgang til registreringen, men Tove Fergo forventer, at den digitale registrering er en realitet fra slutningen af næste år. Så så er der kun tilbage at ministeriets øvrige blanketter kan indsendes via nettet og den digitale signatur. Det gælder Anmeldelse om navngivning i forbindelse med fødsel, Anmeldelse om antagelse eller ændring af giftenavn, Anmeldelse om navneforandring, anmeldelse om udtrædelse af folkekirken, Erklæring om samtykke, Erklæring om samtykke og beherskelse af dansk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her