Officielt drev en 30-årig mand handel med mobiltelefoner og teleudstyr fra to butikker i Hundige og København, men forklaringen på hans dyre bil, den halve million kroner i kontanter og adskillige værdifulde ejendele var en helt andet. Østre Landsret har kendt manden skyldig i at have organiseret indsmugling af i alt 45 kilo kokain fra Holland. Nævningetinget kendte samtidig fem andre mænd skyldige i at have deltaget i de kriminelle forretninger. Først i næste uge udmåles straffen til de seks mænd. To af dem risikerer at blive idømt mere end 10 års fængsel. Sagen er opklaret af Frederiksberg Politi og er den største nogensinde i politikredsen.
Forretningsmand dømt i stor sag om kokain
Lyt til artiklen