Godt to uger før det afgørende EU-topmøde om Tyrkiet advarer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) regeringen i Ankara om, at den er nødt til at anerkende styret i den græske del af Cypern. »EU kan ikke forhandle med Tyrkiet, uden at Tyrkiet anerkender den græskcypriotiske stat«, sagde Fogh på sit ugentlige pressemøde tirsdag. »Cypern er jo medlem af EU, så det giver næsten sig selv«. Skærpet tone Han tilføjede, at spørgsmålet om Tyrkiets optagelsesforhandlinger er det vigtigste emne på dagsordenen for topmødet i Bruxelles 17. december. Statsministerens udtalelser kommer på et tidspunkt, da tonen mellem Tyrkiet og EU skærpes. Det hollandske EU-formandskab lægger i sit udkast til topmødeudtalelse op til, at Tyrkiet anerkender Cypern. I udkastet, der de kommende dage diskuteres af EU-landenes ambassadører, er der yderligere lagt flere nødbremser ind, så forhandlingerne med Tyrkiet kan afbrydes. Andre former for samarbejde I både Østrig og Frankrig er der endda tanker om, at topmødet skal tilbyde Tyrkiet andre former for samarbejde end egentligt medlemskab. Men tirsdag sagde generalsekretær Yigit Alpogan fra Tyrkiets meget indflydelsesrige nationale sikkerhedsråd, at der stadig »er ting, der på kort sigt skal gøres inden anerkendelse« af den græskcypriotiske stat. Han sagde ikke, præcis hvad det er, Tyrkiet ønsker. Men regeringen i Ankara har længe lagt pres på EU og resten af det internationale samfund for at få den tyrkiske del af Cypern ud af den diplomatiske isolation. Tyrkiet invaderede den nordlige del af Cypern i 1974 som svar på et græskinspireret græskcypriotisk kup på øen. Regeringen i Ankara har aldrig anerkendt det græskcypriotiske styre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























