Danske soldater må rejse hjem

På søndag forlader den sidste danske soldat, oberstløjtnant Lars Piilgaard Nielsen, Bosnien og overdrager sine opgaver til en norsk kollega. Samtidig må hans to danske kollegaer, der udfører administrativt stabsarbejde, forlade deres pladser i EU's nye hovedkvarter i Sarajevo og sætte sig bag nye skriveborde i NATO's hovedkvarter. Udenfor øvelse Forsvarsforbeholdet udelukker danske soldater fra at deltage i EU's til dato største militære aktion, som torsdag indledes i Bosnien. 7.000 fredsbevarende soldater fra 22 EU-lande og 11 andre nationer overgår fra NATO til EU-kommando. Herunder skal de sikre freden og bekæmpe kriminalitet i det krigshærgede land. »Jeg skal hjem. Jeg er oberstløjtnant, og man har ikke nogen stilling på mit niveau i NATO-hovedkvarteret«, siger Lars Piilgaard Nielsen. Han bliver formentlig ikke den sidste danske soldat, der kan få svært ved at finde arbejde i europæiske brændpunkter. 'Vi må operere længere og længere væk' Hvis missionen i Bosnien bliver en succes, vil EU få en større militær rolle og til sidst skubbe NATO helt ud af Europa, vurderer Peter Viggo Jakobsen, afdelingsleder i Institut for Internationale Studier. »Det vil betyde, at Danmark vil komme til at operere længere og længere væk. Så må vi til Afrika og Afghanistan«, siger han. Fogh har ingen planer om afstemning Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) advarer om, at forbeholdet kan få konsekvenser længere væk. »Det samme kan ske i Afrika, hvor meget tyder på, at EU kan blive involveret i fredsbevarende aktioner, og hvor vi typisk ville være villige til at bidrage«, siger han. Statsministeren har ingen planer om at sætte forbeholdet til afstemning foreløbig. Af hensyn til en aftale med SF skal der først stemmes om EU's forfatningstraktat.