»Cykler optager plads, hæmmer bevægelsesfriheden og ødelægger medpassagerernes tøj, når man står tæt sammen,« siger Per Als fra Ørestadsselskabet. Så for at forbedre pladsforholdene i Metroen indføres der efter nytår stop for cykler i Metroen i de mest travle tidspunkter på hverdage. 2. januar er sidste dag, hvor der kan tages cykler med togene i tidsrummet kl. 7-9 og kl. 15-17 på hverdage. Dermed følger metroen S-togene, som også har lukket af for cykler i myldretiden. »Men vi er nødt til at indrette os efter kundernes behov, og da mængden af passagerer, som kører med Metroen om morgenen og eftermiddagen stiger hele tiden, så skal vi sikre gode forhold for alle,« siger Per Als, der også fremhæver at når cykler skal ind og ud af togene så skaber det forsinkelser. Der er ikke tal på hvor mange passagerer, der i dag medbringer deres cykler i Metroen, men vurderingen fra Ørestadsselskabet er at det nye forbud ligeså godt kan give nye passagerer lyst til at tage et Metro-tog med lidt mere plads, som det kan skræmme cyklister væk fra togene. Cyklistforbundet kritiske Dansk Cyklist Forbund er, ifølge JP København, kede af forbuddet. Forbundet frygter at forbuddet vil medføre at flere vil vælge bilen. Generelt er der kommet flere passagerer i togene. I oktober måned kørte i snit 119.000 passagerer med Metroen på hverdage, og udsigterne for november peger i retning af 125.000 hverdagsture. Sidste år lå passagertallet i november på 98.000 pr. hverdagsdøgn. Derfor sættes der nu to ekstra toge ind i myldretiden, så der i alt er 23. Det giver en kapacitetsforøgelse på knap 10 procent, så der bliver kortere tid mellem afgangene. Når kørslen med de ekstra tog er helt på plads, er ventetiden på den centrale strækning maksimalt 2 minutter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























