Rygerne ryger af frygt for fedme

En undersøgelse viser, at fire ud af ti kvindelige rygere er bekymrede for at tage på, hvis de holder op med at ryge. - Arkivfoto: Pelle Rink
En undersøgelse viser, at fire ud af ti kvindelige rygere er bekymrede for at tage på, hvis de holder op med at ryge. - Arkivfoto: Pelle Rink
Lyt til artiklen

Frygt for udsigten til nogle ekstra kilo på sidebenene kan afholde mange rygere fra at kvitte røgen. En amerikansk undersøgelse har vist, at fire ud af ti kvindelige rygere er meget bekymrede for at tage på, hvis de holder op med at ryge. Tre ud af ti tænker så meget på det, at det indgår i deres overvejelser, og kun tre ud af ti kvindelige rygere er ikke bekymrede. Dansk undersøgelse på vej I Danmark er der ikke lavet tilsvarende undersøgelser, men Sundhedsstyrelsen har netop givet 700.000 kroner til et projekt, der dels skal kortlægge, hvor meget frygten for at tage på i vægt fylder, når rygere overvejer at holde op, dels komme med forslag til, hvordan man bedst kan formidle budskabet om, at det er bedre at tage på i vægt end at fortsætte med cigaretterne. Det er Irene Christiansen, cand.psych. og adjunkt på Danmarks Pædagogiske Universitet, der står bag den danske undersøgelse, der også skal omfatte mandlige rygere. Hun har netop for Sundhedsstyrelsen lavet en rapport om, hvad der internationalt ligger af forskning om rygestop og vægt. To til tre kilo »Gennemsnitligt skal man regne med at tage mellem tre og seks kilo på, når man holder op. Men der er store individuelle variationer«, siger Irene Christiansen. Ifølge hendes litteraturstudie er der klart større risiko for at dø i utide ved rygning end ved overvægt. Desværre findes der kun meget lidt viden om, hvordan de ekstra kilo i forbindelse med et rygestop kan bekæmpes. Der er dog noget, der tyder på, at nikotintyggegummi og midlet Zyban, der også bruges til rygeafvænning, bremser vægtstigningen, men kun så længe, man tager det. Motion er midlet Andre studier viser, at motion er en god idé. Dels forbrænder man energi ved at bevæge sig, dels øger motionen det fysiske velvære. Irene Christiansens projekt vil også omfatte indsamling af erfaringer fra eksrygere om, hvad de rent faktisk har gjort for ikke at tage på i forbindelse med rygestoppet. Og hvordan de har bearbejdet frygten for badevægten mentalt. Hendes undersøgelser skal blandt andet munde ud i anbefalinger til kommende rygestopkurser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her