Et af Venstres unge, lovende håb på den politiske scene, Lotte Noer, trækker sig fra samtlige tillidsposter i Venstres Ungdom (VU) efter at have høstet voldsom kritik fra blandt andre Venstres politiske ordfører, Jens Rohde. Lotte Noer, der var formand for det politiske udvalg og medlem af forretningsudvalget i VU, har i den forløbne uge præsenteret et forslag om at fratage arbejdsløse, studerende og folkepensionister deres stemmeret, fordi de ifølge Lotte Noer ikke bidrager til samfundet. Fornuftig beslutning Forslaget blev lanceret i det liberale internetmagasin Liberator som led i et generelt opgør med de sociale ydelser til »de primitive og arbejdssky«. Formanden for VU, Claus Horsted, kalder Lotte Noers beslutning »fornuftig«.
Ledende medlem i VU trækker sig
Lyt til artiklen