Ofre skjuler sexchikane

Mange ofre for sexchikane frygter, at ingen vil tro på deres forklaringer. - Modelfoto: Jens Dresling
Mange ofre for sexchikane frygter, at ingen vil tro på deres forklaringer. - Modelfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Flere hundrede sager om sexchikane bliver behandlet hvert år i det faglige system og ved domstolene. Men et langt større antal kommer aldrig frem i lyset. For de fleste er det så stort et tabu, at de ikke anmelder det. I stedet vælger den krænkede i stilhed at forlade arbejdspladsen. Gemmer på det Det er vurderingen fra HK, hvor omkring 300.000 kvinder er organiseret »Det forekommer rigtig mange steder, men det er sjældent, at nogen direkte kommer og siger, at de har været udsat for sexchikane. De fleste gemmer på det, siger, det skyldes samarbejdsvanskeligheder, og går i frivillig karantæne (hvor man ikke kan få dagpenge, fordi man selv har sagt op, red.)«, siger Mette Kindberg, næstformand i HK. En tidligere undersøgelse fra 2000 viser, at HK hvert år får 500 henvendelser fra kvinder, der har problemer med sexchikane på deres arbejde. Fagforeningen oplever, at de uønskede tilnærmelser har store konsekvenser for de berørte. Søger andet erhverv »Mange af dem er så ødelagte, at de ikke kan fungere på arbejdsmarkedet. De stoler ikke på nogen. Langt de fleste søger over i helt andet erhverv, for eksempel som pædagog«, siger Mette Kindberg. Men i Dansk Arbejdsgiverforening afviser man omfanget af problemet. »Vi kan ikke genkende det billede af, at der skulle være et stort uopdaget problem. Der dukker sager op, og det er altid arbejdsgiverens ansvar, men det virker som et forsøg på dramatisere det«, siger Flemming Dreesen, der er ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening. Ingen vil tro Lige nu behandler HK 17 sager i organisationens juridiske afdeling, men ifølge HK melder mange ikke sexchikanen af frygt for, at de ingen vil tro på dem. »Mange oplever, at de har verdens sødeste chef, der gør meget for, at de skal have det godt. Langsomt mærker de hånden på skulderen, der pludselig bevæger sig ned mod brystet. Derfor rammer det så hårdt, fordi mange føler sig skyldige over, at de ikke siger fra i tide«, siger Mette Kindberg. Ændret domme Den seneste tid har HK tabt en række sager, som de mener er utvetydige sexchikanesager. Derfor mener forbundet, at der er kommet en ændret - og uheldig - retspraksis på området. Men også på dette område er Dansk Arbejdsgiverforening uenig. »Jeg synes, at dommerne i sexchikanesager er udmærkede moralens vogtere. Der er mange forklaringer på, hvorfor man vinder og taber en sag. Fordi en sag ikke går, som HK håber, kan jeg ikke se, at der er grund til at stramme op«. Der er dog lagt op til stramninger, når et EU-direktiv fra nytår bliver en del af dansk lov. Her præciseres det, at verbal som fysisk sexchikane er meget alvorligt. Advokat Peter Breum, der er ekspert i sexchikanesager, vurderer, at det nye EU-direktiv sandsynligvis vil give højere og flere erstatninger end dem, der udbetales i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her