Københavns Kommune har stigende problemer med hærværksgraffiti. Hen over sommeren er graffitien steget med 32 procent i de københavnske gader, hvilket betyder at hovedstadens beboere kun skal gå 2,6 meter, før de støder på et stykke graffiti. Tidligere kunne man i det mindste gå 3,4 meter, før det næste stykke graffiti skæmmede facaderne på forretninger og boliger. »Der har været flere graffitiarrangementer over sommeren, og vi har også set mere ekstrem graffiti såsom klistermærker og ruderidsning«, siger konsulent Lennart Faust. Skærpet indsats Derfor øger Stop Graffiti Kampagnen nu indsatsen overfor de unge. Den ældste gruppe i tyverne er nemlig uden for rækkevidde, men de unge er stadig til at få fat i, vurderer sekretariatet. Der bliver flyttet i omegnen af 200.000 kr. i ressourcer fra gruppen af ældre graffitimalere til den unge gruppe af drenge, som allerede starter med hærværket i omegnen af 12-års alderen. Sekretariatet er i forvejen ude på skolerne for at informere, der udgives undervisningsmateriale, afholdes skolefodboldturneringer og til foråret er sekretariatet klar med et interaktivt net-spil, der skal lære gruppen af unge drenge, hvad det har af konsekvens at lave graffiti. Skal betale erstatning Hvert år får politiet fat i en håndfuld unge under 15 år. De kan ikke straffes med fængsel, men de skal stadig betale erstatning for hærværket. Erstatninger, der nemt kan løbe op i flere hundredetusinde kroner. »Hvis vi får fat i de unge tidligt, kan vi måske forhindre, at de kommer ind på en skæv løbebane. Vi ønsker at gøre dem opmærksomme på at hærværksgraffiti er ulovligt og destruktivt både for dem selv og andre«, siger Bygge- og teknikborgmester Søren Pind. Han opfordrer endnu flere til at tilmelde sig graffitiordningen, hvor afrensere renser 32 kilometer facade i København hver dag. Tallet er stigende, især fordi at flere bydele efterhånden er kommet med i ordningen, senest Indre Østerbro.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























