Justitsminister Lene Espersen (K) fastholder, at hendes svar til Folketinget om kontakten mellem Politiets Efterretningstjeneste (PET) og politimeddeleren Dan Lynge var - og er - korrekt. Det var for at være så imødekommende og så åben som muligt, at hun valgte at svare Enhedslistens Søren Søndergaard, som hun gjorde, siger Lene Espersen. »Det var et meget velmenende forsøg på at vise åbenhed omkring PET's samarbejde, at jeg rent faktisk valgte at give et svar til Søren Søndergaard«, siger Lene Espersen, der på det kraftigste afviser, at hun har vildledt Folketinget. Departementschef afhørt Justitsministeren er kaldt i samråd om sagen, der kom frem under Dan Lynge-kommissionens afhøring af departementschef Michael Lunn i går. Her forsvarede Michael Lunn, at han og justitsminister Lene Espersen (K) valgte at give det, han kaldte, et 'realitetssvar' på et folketingsspørgsmål om eksrockeren Dan Lynges relationer til Politiets Efterretningstjeneste. 'Realitetssvaret' bestod i at svare, at der ikke havde været en sådan kontakt »i forbindelse med rockerefterforskningen«. Både ministeren og departementschefen vidste, at der havde været kontakter i andre sammenhænge, men det undlod de at komme ind på. Og de fortalte heller ikke, at de ikke kunne svare af hensyn til efterretningstjenestens virke.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























