Planerne om en kommende nationalpark på og omkring Læsø er truet af sammenbrud. Fiskeriforeningen med lokalpolitikeren Bent Rulle i spidsen mener, at de grønne organisationer i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen forsøger at bane vej for en langt større nationalpark, end der er lokal opbakning til. Dermed risikerer Læsø at blive det første af i alt syv danske pilotprojekter forud for etablering af danske nationalparker, der lider skibbrud. »Med mindre der kommer noget nyt på bordet, så er planerne om en fremtidig nationalpark på og omkring Læsø efter min opfattelse nu lagt død«, siger Bent Rulle til Ritzau. Enestående natur Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, beklager meget, hvis grundlaget for en nationalpark ved Læsø ødelægges af striden. »Ansvaret ligger i givet fald på Læsø. Men sker det, vil der komme til at mangle en udpræget marin nationalpark i den kommende buket af danske nationalparker. Det vil være trist, for de store lavvandede områder, som findes ved Læsø, er en enestående naturtype, som bør høre med i nationalparkregi«, siger Poul Henrik Harritz til Ritzau. Læsøs borgmester Olav Juul Gaarn Larsen (V) vil forsøge af forsone parterne på et møde i den nærmeste fremtid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























