Den store fyrværkeriulykke i Kolding kommer til at koste forsikringsselskaberne 750 millioner kroner. Det har Forsikringsoplysningen beregnet skaderne til. Mange skader er endnu ikke opgjort fra ulykken, der fandt sted, da N.P. Johnsens fyrværkerifabrik sprang i luften den 3. november. Alligevel skønner man nu, at skader på private hjem, biler, erhvervsvirksomheder og lignende vil komme til at koste omkring 750 millioner kroner, siger Christian Skødt, konsulent i Forsikringsoplysningen. Opgørelsen er baseret på en rundringning, som Forsikringsoplysningen har foretaget til forsikringsselskaberne. Men der vil gå et halvt år, før man kan få et mere præcist billede af ulykkens samlede økonomiske omfang. Ulykken koster ikke kun beboerne i området og forsikringsselskaberne dyrt. Forhandlerne også ramt Også forhandlerne af fyrværkeri bliver ramt af ulykken. Efter ulykken har regeringen lavet en 10-punkts plan der skal højre fyrværkerisikkerheden. Og kravene i planen kan blive svær at opfylde for de lokale forhandlere. Blandt andet skal der være større afstand mellem forretningernes lagre af fyrværkeri og boliger. Kan butikkerne ikke opfylde de nye krav, får de ingen ny tilladelse. Heller ikke selv om forretningerne for længst og i god tro har bestilt både raketter, fontæner, romerlys og containere til at opbevare fyrværkeriet i. Også kravet om at containere nu skal indhegnes, bliver svært at efterleve. For eksempel inddrager Aalborg Politi nu samtlige tilladelser til at sælge fyrværkeri i politikredsen, skriver Nordjyske Stiftstidende. Forretninger af alle størrelser fra Bilka og nedefter er i tivivl om, hvad de nye regler betyder for deres salg af fyrværkeri. Politiet har skrevet til de 50 forhandlere i Aalborg politikreds, der har tilladelse til at opbevare over 150 kilo fyrværkeri, at de skal genansøge, hvis de fortsat ønsker at sælge nytårsraketter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























