Fredag modtog Folketingets Ombudsmand nye klager fra indsatte og pårørende til indsatte på Politigårdens Fængsel. I forvejen ligger der allerede end håndfuld klager på Ombudsmandens bord.
»Det er et uhørt højt antal«, siger inspektionschef hos Ombudsmanden Lennart Frandsen, med henvisning til at det kun er to måneder siden fængslet blev indviet. Undersøgelse
Derfor har Ombudsmanden på eget initiativ iværksat en undersøgelse af fængslet. Han vil have Kriminalforsorgen til at forklare, hvem der sidder på Politigården og efter hvilke kriterier de er udvalgt. Han vil også have en indsigt i præcis, hvilke restriktive forhold de indsatte udsættes for.
Hvis Folketingets Ombudsmand kommer frem til, at forholdene i supercellerne på Københavns Politigård er ulovlige, er det ikke første gang han er stærkt kritisk over for danske fængsler. Kritik af forhold i Køge
For fire år siden var han utilfreds med forholdene i Køge arrest og konkluderede, at de indsatte reelt var isolerede, selv om de fleste af dem ikke var isolationsfængslet.
I 1999 etablerede Kriminalforsorgen særlige afdelinger til rockerne, men rockerne og andre stærke fanger fortsatte med at skabe problemer rundt om i landets fængsler. Derfor oprettede regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti de særlige superceller på Københavns Politigård, hvor man kun har ret til samvær to timer i døgnet. Ingen præcise regler
En indsat skal have betegnelsen »negativt stærk« for at blive overflyttet til Politigården. Og det er også tilfældet i øjeblikket, siger Kriminalforsorgens direktør William Rentzmann.
Men der findes ikke præcise regler for, hvornår en fange er »negativt stærk«. Derudover har de indsatte heller ikke krav på en begrundelse for, hvorfor de har fået betegnelsen, eller hvorfor de bliver overflyttet til skræmmecellerne i København.
Fængselsinspektøren for Københavns Fængsler Peter Vesterheden erkender, at det giver anledning til mytedannelser.
»Efter reglerne får man således ikke altid at vide hvorfor. Det kan give anledning til skepsis i hverdagen. Men det skyldes et hensyn til medindsatte og ansattes sikkerhed ude i fængslerne«. Men kan altså godt få at vide, om man er negativt stærk fange eller ej, men ikke hvorfor?
»Ja«, siger Peter Vesterheden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























