Advokater kritiserer superceller

Forholdene på Politigårdens Fængsel minder om dem, man ser i amerikanske fængsler. Det siger advokat Anders Boelskifte, der blandt andet har set de californiske fængsler indefra, dengang lederen af Tvind, Amdi Petersen, i 2002 blev anholdt i USA. »Hele ånden er amerikansk. De ansatte er sådan set meget venlige, men er nødt til at henvise til det strenge regime«, siger han. Ingen fortrolighed Anders Boelskifte har bl.a. klaget over, at han som advokat ikke frit kan besøge de to klienter, han har i arresten, ligesom væggene i besøgsrummet er så tynde, at samtalerne ikke kan foregå i fortrolighed. Advokat Henrik Stagetorn har også klaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen over forholdene i fængslet. Ombudsmanden har modtaget klagerne til sin orientering, og det er på den baggrund, Hans Gammeltoft Hansen nu af egen drift har iværksat en undersøgelse af fængslet. Minder om isolationsfængsel Ligesom Anders Boelskifte mener Stagetorn, at forholdene på Politigården minder om isolationsfængsling. »Det er meget tæt på at være isolationsfængsel. Isolation kan man højest få for fire uger ad gangen, hvorefter man igen skal stilles for en dommer. Og samlet kan man isoleres i maksimalt tre måneder, medmindre der er tale om helt særlige forhold. Her er det tidsubestemt, og indtil man bliver løsladt«, siger Henrik Stagetorn, der er advokat for flere af de tiltalte i den omfattende Christiania-sag, og fortsætter: »Fængslet er lavet til især voldelige fanger, som har truet ansatte i fængslerne. Men det, der er sket, er, at man på grund af pladsmangel ude i fængslerne også har fyldt det op med en hel masse andre arrestanter. Og det er meget kritisabelt«. Straf på ubestemt tid Henrik Stagetorn henviser til, at der reelt er tale om en tidsubestemt strafaktion. »Hvis en indsat eksempelvis bliver taget med en telefon i fængslet, koster det syv dage i strafcelle. Her bliver folk i realiteten sat ind på ubestemt tid, uden nødvendigvis at have gjort noget forkert. De ved ikke, hvor lang tid de skal være der, eller hvad de skal gøre for at komme væk. Det er ret nedbrydende for folk«, siger Henrik Stagetorn.