Fatima måtte blive i Danmark, Antoinette blev tvunget til Libanon

Fatima Puza får i øjeblikket sin ansøgning om famililesammenføring behandlet og kan blive i Danmark sammen med sin mand og søn. - Foto: Klaus Holsting
Fatima Puza får i øjeblikket sin ansøgning om famililesammenføring behandlet og kan blive i Danmark sammen med sin mand og søn. - Foto: Klaus Holsting
Lyt til artiklen

Omtale i pressen er ikke længere den sidste redningsplanke for flygtninge, der er kommet i klemme i udlændingeloven. Det viser behandlingen af to kvinder, der fik deres skæbne beskrevet i medierne. Den ene fik lov at blive i Danmark. Den anden blev tvunget til at rejse tilbage til Libanon. Forskelsbehandling Hvorfor måtte Fatima Puzo blive? Hvorfor skulle Antoinette Elias Kerdahi ud? Forskelsbehandling af flygtninge har optaget politikerne på Christiansborg den forløbne uge, fordi Politiken søndag beskrev, hvordan en række afgørelser blev ændret, når de havde været omtalt i pressen. Integrationsminister Bertel Haarder (V) har således været i samråd for at forklare, hvorfor hans ministerium lod Fatima blive i Danmark, mens Antoinette blev tvunget til at sætte sig op i flyet til Beirut. Begge sager handler for det første om tvangsægteskaber. Flugt fra Sverige Fatima flygtede fra Sverige til Danmark for at undgå en mand, hun ikke ville have. Hun frygtede familiens hævn, hvis hun blev sendt til Kosova. Antoinette blev mod sin vilje gift med en mand, der slog hende. Hun flygtede fra ham og var bange for den hævn, hans familie i Libanon havde truet med. For det andet var de to kvinders juridiske stilling lige usikker. De stod til udvisning. Integrationsministeriet ophævede onsdag 10. november ordren om at sende Fatima Puzo til Kosova og et indrejseforbud på et år. Integrationsministeriet stadfæstede mandag 15. november en ordre om at sende Antoinette Elias Kerdahi til Libanon. Hun har stadig indrejseforbud i Danmark. Behandlet i medierne Begge sager var for det tredje i medierne. Fatima i Politiken og TV-avisen. Antoinette i Morgenavisen Jyllands-Posten og TV 2. »Sagerne er ens, og de burde begge havde fået lov til at blive i Danmark«, siger Niels-Erik Hansen, der er advokat og leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination. Haarder afviser »Nej, de to sager kan ikke sammenlignes«, mener integrationsminister Bertel Haarder (V), der forleden var i samråd i Folketinget om de to sager. »Den ene sag drejer sig om adgang til at søge om opholdstilladelse i Danmark, og den anden sag drejer sig om inddragelse af opholdstilladelse«, skriver Haarder i en mail til Politiken. Det er en henvisning til, at Fatima Puzo i sidste øjeblik havde søgt om familiesammenføring med sin mand, mens alle Antoinette Elias Kerdahis muligheder var udtømte. R: Haarder får brug for at vise sig Den radikale udlændingeordfører Elsebeth Gerner Nielsen har en helt tredje forklaring: »Mellem de to afgørelser var Politiken udkommet med en større artikel om, hvordan Bertel Haarder får lagt sager, der viser uretfærdigheden i udlændingepolitikken, ned. Den artikel kan man frygte, at Antoinette kom til at betale for. Måske havde integrationsministeren brug for at vise, at han ikke bøjer sig for pressen. Det kan jeg ikke afgøre. Det kan derimod ombudsmanden, som har adgang til aktindsigt og sidder med den nødvendige juridiske ekspertise«. Den radikale politiker henviser til, at det var et klart argument i en fax fra Integrationsministeriet til Fatimas advokat, at presseomtalen kunne øge risikoen for overgreb mod hende i Kosova. »Det burde også have talt for at give Antoinette samme beskyttelse«, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Afhørt i timevis Antoinette Elias Kerdahi siger i telefonen fra Libanon, at hun i mange timer er blevet afhørt af politiet. De libanesiske myndigheder tror, hun er udvist af Danmark, fordi hun er kriminel. Der er en ubestridelig forskel på Antoinettes og Fatimas sag. Antoinettes sag var i Flygtningenævnet i marts 2001 - altså i SR-regeringens tid. Fatimas sag er behandlet i Bertel Haarders ministertid. Der er endnu en klar forskel på de to sager. Ringede til Fatima Bertel Haarder ringede personligt til Fatima for at få hende til at anlægge sag mod forældrene, fordi de ville tvinge hende ind i et ægteskab. Men hverken Bertel Haarder eller andre i Integrationsministeriet interesserede sig for, hvordan det gik Antoinette i Libanon. Om hun var i fare eller ej.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her