Landets øverste domstol skal nu tage stilling til, hvad omfattende svindel med dankort skal koste. Det bliver en sag om kopierede dankort fra en grillbar i Århus, der skal bruges til at udstikke kursen. Ved at kopiere hundredevis af kunders dankort og aflure deres koder lykkedes det en bande at hæve 2,5 millioner kroner. Normalt er ankemulighederne udtømt, når sagen har været behandlet i landsretten. Men Procesbevillingsnævnet har givet sin tilladelse til, at sagen kan komme helt til tops. Nævnet begrunder ikke sine afgørelser, men årsagen er givetvis, at Højesteret ikke tidligere har haft lejlighed til at fastsætte strafniveauet i en lignende sag.
Højesteret fastlægger straf for dankortsvindel
Lyt til artiklen