En 48-årig mand meldte lørdag eftermiddag sig selv til politiet efter et skudopgør tidligt lørdag i nogle klublokaler på Brudelysvej i Bagsværd. Her blev en 33-årig mand dræbt af skud. Manden er i løbet af eftermiddagen blevet afhørt af politiet, og ifølge vicekriminalinspektør Claus Hilborg, Gladsaxe Politi, nægter han sig skyldig. Sønner sigtet for medvirken Efter skudepisoden stak manden af fra stedet, ledsaget af sine to sønner. De blev anholdt lørdag aften, og de er blevet begge sigtet for medvirken til drab. 20-50 mennesker havde været samlet på stedet for at fejre et barns fødselsdag, da det hen på aftenen kom til et skænderi mellem offeret og den nu anholdte mand. Tilsyneladende havde den 48-årige generet en kvindelig gæst og den yngre mand var med til at smide ham ud fra festen, oplyser vicekriminalinspektør Claus Hilborg.
48-årig nægter sig skyldig i drab
Lyt til artiklen