Der bliver længere til rådhuset for mange borgere, og det er med til at svække nærdemokratiet. Det frygter nogle af Venstres lokalpolitikere bliver konsekvensen, når kommunerne lægges sammen som led i strukturreformens gennemførelse. Som svar på denne bekymring opretter indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en tænketank, der skal sørge for, at lige netop nærdemokratiet ikke bliver ofret ved kommunesammenlægningerne. Skævheder Det fortalte han forsamlingen på Venstres landsmøde, hvor de kritiske røster søndag fremførte deres kritik af strukturreformen. »Et liberalt demokrati skal sikre nærdemokratiet. Det er hjerteblod«, sagde Anders G. Christensen fra Hadsten. Christian Bach Iversen fra Aars opfordrede regeringen til at få rettet skævhederne i strukturreformen, før det er for sent. »Det er en nedprioritering af nærheden. Det er ikke liberal politik, og det har aldrig været Venstre-politik«, sagde han fra talerstolen. »Lad ikke Venstre lægge navn til det, der ligger så langt fra liberal politik«, lød det fra Bach Iversen. Løkke beroligede Indenrigsministeren forsøgte at lægge en dæmper på lokalpolitikernes frygt: »Det kan godt være, at der bliver lidt længere til rådhuset, men det får også større ansvar for at tage nogle beslutninger«, sagde han beroligende. »Det rammer et ømt punkt, og I skal vide, at vi tager det meget alvorligt«, lød det fra ministeren. Lars Løkke Rasmussen har inviteret en række organisationer til at deltage i et 'topmøde i det civile samfund' 6. december. Her vil blandt andet Ældresagen, invalideorganisationer og DGI give deres bud på, hvordan nærdemokratiet kan styrkes. »Vi skal have skabt et sæt lokale spilleregler, så beslutningerne ikke bare stopper på borgmesterens skrivebord, men kommer længere ud i de lokale fællesskaber«, sagde Lars Løkke Rasmussen. Radikal formand Tænketankens arbejde skal ledes af den radikale borgmester i Holbæk, Jørn Sørensen. Han forestiller sig, at alternative former for lokaldemokrati kan bygges op omkring borgerne, når det formelle byrådsarbejde flytter længere væk. »Der findes mange mere uformelle kontakter end at deltage i skolebestyrelser og lignende«, siger Jørn Sørensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























