Kvinder får fjernet raske bryster

Marlene Paludan er 32 år og en sund og rask kvinde. Alligevel har hun fået bortopereret begge sine bryster. Efter at have set flere af sine nærmeste dø af kræft i en ung alder fik hun undersøgt sin egen risiko. Den var 80 pct. for at få brystkræft og op til 60 pct. for æggestokskræft. Den risiko kunne og ville hun ikke leve med. »For mig var operationen det eneste rigtige. Jeg kunne ikke bare sætte mig ned og vente og vente. Jeg mistede min mor som følge af kræft, men min datter skal ikke miste mig. Livet er det vigtigste, så må forfængeligheden komme i anden række«, siger Marlene Paludan. Flere undersøges Forebyggende fjernelse af brysterne på grund af en stærkt øget risiko for arvelig kræft er en løsning for få kvinder. Men flere og flere får undersøgt deres risiko for især arvelig bryst- og æggestokskræft, og i takt hermed vælger stadigt flere at få fjernet brysterne. På Fyn gælder det hver tredje af de raske bærere af et brystkræftgen. Fænomenet genkendes ved kræftrådgivningerne i Århus, Vejle og på Rigshospitalet. På landsplan menes det at dreje sig om 30-40 kvinder om året. Alle, der får fjernet brysterne, får tilbud om nye, kunstige bryster, og stort set alle takker ja. »Jeg vil tro, at jeg årligt henviser omkring 20 kvinder til en orientering hos plastikkirurgerne. Jeg ved ikke præcis, hvor mange af dem der ender med at få fjernet brysterne, men omfanget synes at være stigende. Her på klinikken vokser antallet af risikovurderinger for arvelig kræft med 20-25 pct. om året. Min fornemmelse er, at vi kun ser toppen af isbjerget«, siger overlæge, ph.d. Lone Sunde, klinisk-genetisk klinik på Århus Universitetshospital. En valgmulighed Lone Sunde oplyser, at lægerne hverken direkte tilråder eller fraråder kvinderne at få foretaget det dramatiske indgreb. »Vi nævner det blot som en valgmulighed. Men vi understreger også, at der selvfølgelig er store omkostninger forbundet med at give afkald på sine naturlige bryster. Selv om vi kan rekonstruere brysterne, må kvinderne eksempelvis leve uden følesans i brystvorterne«, siger Lone Sunde. 4.000 danske kvinder får hvert år brystkræft. For 5-10 pct. af dem er kræften arveligt betinget.