Fergo indrømmer fejl

Kirkeminister Tove Fergo erkender, at man burde have bedt om et overslag på kommende advokatregninger. De løber op. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Kirkeminister Tove Fergo erkender, at man burde have bedt om et overslag på kommende advokatregninger. De løber op. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Kirkeminister Tove Fergo (V) erkender, at Kirkeministeriet burde have holdt bedre øje med udgifterne til en advokatundersøgelse. En undersøgelse, der blev bestilt for at få overblik over det tidligere økonomisk rod i ministeriet. Erkendelsen kommer i et svar til Folketingets finansudvalg, der har bedt om forklaringer på en række forhold, før udvalget vil tage stilling til, om Kirkeministeriet skal have en ekstraordinær bevilling på 3,7 millioner kroner. Pengene skal hovedsagelig gå til undersøgelsen. Advokatregning på 650.000 kr. Både finansudvalgets formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), og Socialdemokraternes finansordfører, Nicolai Wammen, har undret sig over, at regningen for advokatundersøgelsen er kommet bag på Tove Fergo. Finansudvalget har derfor spurgt, hvornår Tove Fergo modtog en specifik regning fra advokaten på 650.215 kroner, og hvorvidt ministeren ikke undrede sig over størrelsen af regningen. Samtidig har udvalget spurgt, hvorfor Kirkeministeren ikke bad om et overslag på omkostningerne for undersøgelsen. Et overslag havde været på sin plads »Som sagen har udviklet sig, havde det været hensigtsmæssigt, om Kirkeministeriet, da forundersøgelsen var afsluttet med udgangen af december 2003, og den egentlige undersøgelsen blev indledt, havde taget kontakt til advokaten for at få et overslag over, hvad undersøgelsen ville komme til at koste«, skriver Tove Fergo. Selv om budgetoverskridelsen kun er på 3,7 millioner kroner, er det næsten 15 procent af departementets samlede udgifter. Af de 3,7 millioner kroner skal alene de 2,8 millioner kroner bruges til advokatundersøgelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her