I det seneste år er antallet af butikstyverier blandt unge næsten fordoblet. Fra første halvår sidste år til første halvår i år er der registreret 528 tilfælde af butikstyverier blandt unge under 18 år. I fjor var tallet 276, skriver Berlingske Tidende. »Der er kommet nye grupper til. Piger, som er velfungerende både i skolen og derhjemme, stjæler alt, der er moderelateret lige fra læbestifter til sko og tøj. Vi mærkede det i form af en stigning sidste år, men i år er det eksploderet,« siger kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen, leder af den kriminalpræventive afdeling hos Københavns Politi, til Berlingske Tidende. Han fortæller at nogle unge har den holdning, at så længe man kun tager fra store virksomheder, er det ikke til skade for nogen. Formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, peger på at flere børn er ensomme og måske derfor begår tyverier for at blive accepteret blandt jævnaldrende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























