Børnene i det katastroferamte område er blevet psykisk hårdt ramt efter eksplosionsbranden på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding for fjorten dage siden. »Problemerne er for alvor ved at komme op til overfladen. Normalt arbejder to psykologer i bydelen, men nu har vi sat ti psykologer til at hjælpe børnene«, oplyser chefpsykolog Bruno Nielsen, leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, i Kolding. »Vi har oven i købet kun set toppen af isbjerget, og vi mangler resurser til at hjælpe yderligere«, tilføjer chefpsykologen. »Børnene er ulykkelige og græder. Vi har meget travlt med at få fat i forældre og familier, når vi får øje på problemerne«, fortæller skoleinspektør Povl Erik Wolff fra Bakkeskolen i Seest. Flere skoler involveret Byens skoledirektør, Ib Hansen, bekræfter problemerne: »Nu oplever vi ydermere, at det ikke alene er børnene fra Bakkeskolen i Seest, som har følelsesmæssige problemer. Vi får også henvendelser fra børn på nærliggende skoler, som har oplevet drønene under eksplosionerne. Flere af dem har været alene hjemme, da det skete, og det viser sig, at de også er mærket. De begynder at spekulere på, hvad der kunne være sket«. Ib Hansen arbejder på et udkast til, hvordan pengene fra statens satspulje på fem millioner kroner til Seest-ofrene kan hjælpe børnene. Koordineret indsats Administrerende overlæge, psykiater Peter Clemmesen, Kolding Sygehus, oplyser, at 115 voksne fra katastrofeområdet har søgt hjælp på den psykiatriske skadestue. »Der er stadig nogle, der henvender sig, men ellers fornemmer jeg, at det er ved at stilne af. Vi er dog opmærksomme på, at der efter et halvt til et helt år kan komme mennesker med depressionslignende symptomer eller direkte depressioner, som kræver en professionel vurdering. Derfor skal vi mødes med kommunen for at planlægge, hvordan vi på tværs af relevante sektorer kan følge op på problemerne«, siger han og fortsætter: »I dagene efter eksplosionsulykken var der etableret et krisecenter på skadestuen, hvorefter vi har tilpasset behandlingstilbud til dem, der har måttet have behov for det. Vi kan gennemføre nogle få samtaler med personer med akutte krisesymptomer. Herefter henvises de til deres praktiserende læge, som igen har mulighed for at henvise til en privatpraktiserende psykolog eller psykiater«. Naturlig sorg Bruno Nielsen og Peter Clemmesen lægger vægt på, at både børn og voksne, der er ramt af ulykken, får at vide, hvad der er normalt. »Der er tale om mennesker, som har det svært og har mistet noget. De er ramt af sorg. Det er helt naturligt - og normalt. De skal ikke sygeliggøres, men have omsorg og fortælles, at det er normalt, at mennesker i den situation har det svært«, siger Peter Clemmesen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























