En dansk officer fra flyvevåbnet har mistet livet efter et besøg på en bar i den islandske by Keflavik. Ifølge politiet i Keflavik blev han tilsyneladende dræbt af et slag mod hovedet tidligt i morges. På baggrund af blandet andet vidneoplysninger, lykkedes det kort efter politiet at anholde en mistænkt. Flyvespecialist Den 33-årige premierløjtnant var på Island som specialist i flyvninger over Nordatlanten. Han arbejdede til daglig for Flyvevåbnets transporteskdarille og var sammen med seks andre i Island med et af de danske Challengerfly, oplyser oberstløjtnant Træholt fra Flyvestation Aalborg. Det var lørdag klokken kvart over fire om morgenen, at politiet blev tilkaldt til den lokale bar. »Han var tilsyneladende blev ramt i hovedet og var død som følge af slaget. Han blev bragt til sygehuset, hvor man bekræftede, at han var død«, oplyser vagthavende hos politiet i Keflavik, der ligger umiddelbart vest for hovedstaden Reykjavik. Den anholdte skulle angiveligt være en 29-årig britisk statsborger. Psykologhjælp Der var i alt syv mand med Flyvevåbnets Challengerfly. Besætningen skulle blandt andet øve sig i at lande på alternative flyvepladser i Island, Canada og Grønland, oplyser oberstløjtnant Træholt fra transporteskadrillens hjembase i Aalborg. Den øvrige del af besætningen har fået hjælp fra præsten på flyvebasen i Keflavik og skal nu have psykologbistand. De kan vende tilbage til Danmark, når de er blevet afhørt af politiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























