Var der valg i dag, ville statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gentage succesen fra valget i 2001 og genvinde det komfortable flertal sammen med Dansk Folkeparti. I en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Catinét Research har foretaget for Ritzau, står Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti til at få 96 mandater mod oppositionspartiernes 79. DF i fremgang De borgerlige får flertal, på trods af at Venstre endnu ikke har samme tilslutning hos vælgerne som ved valget. Partiet står til 28,8 procent og 52 mandater - fire færre end i dag. De Konservative står efter et dyk i en måling i oktober på ny til fremgang med 10,5 procent - 1,5 procent mere end valgresultatet og 19 mandater mod de 16, partiet har i dag. Dansk Folkeparti holder med 13,6 procent fast i fremgangen fra oktobermålingen. Det svarer til 25 mandater mod 22 i dag. S fortsætter nedtur Blandt oppositionspartierne er det kun Det Radikale Venstre, der holder fast i en klar fremgang siden valget i 2001. Partiet står med 7,1 procent styrket i forhold til de 5,1 procent ved valget i 2001, men svækket i forhold til oktobermålingens 8,8 procent. Socialdemokraterne har tabt et procentpoint i forhold til målingen i oktober, og partiet ligger 1,8 procent under valgresultatet. Det rækker til 49 mandater mod de 52, som vælgerne gav liste A i 2001. SF og Enhedslisten holder stort set stillingen, mens Kristendemokraterne og CD fortsat ligger under spærregrænsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























