Unge i knivoverfald i københavnsk biograf

Lyt til artiklen

En flok knivbevæbnede børn og unge gik søndag aften til angreb på to mænd i biografen Palads Teatret i det indre København. De to mænd blev stukket i henholdsvis ryggen og låret tilsyneladende som hævn for, at den ene af mændene havde givet en af børnene en lussing for at optræde provokerende, oplyser den centrale vagtleder for kriminalpolitiet i København til Ritzau. Fik lussing Flokken - der er en blanding af børn og unge med indvandrerbaggrund - var tidligere søndag aften blevet smidt ud af forhallen i Palads Teatret for at virke generende. Men omkring klokken 21.20 optrådte en af børnene åbenbart så provokerende over for de to mænd i forhallen, at vedkommende fik en lussing. Det fik drengen til at løbe ud og hente hjælp, hvorefter en større flok kom løbende ind og gik til angreb med knive. Ikke i livsfare De to mænd - der også har indvandrerbaggrund - blev stukket i ryggen og i låret med knive, men var ikke i livsfare efter episoden. En af de unge blev anholdt af politiet, mens resten nåede at stikke af. Politiet fandt tre knive efterladt på stedet. Ifølge vagterne på Palads Teatret består flokken af børn på cirka 12 år og unge på 15-16 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her