Politiet på Island har løsladt den 29-årige britisk statsborger, der sigtes for at have overfaldet en dansk soldat, som lørdag morgen døde under et besøg på en bar i Keflavik. Briten var egentlig blevet varetægtsfængslet indtil mandag, men politiet vurderede søndag, at han ikke kunne påvirke efterforskningen på fri fod og løslod ham, oplyser tekst-tv fra det islandske fjernsyn. Ifølge politiet i Keflavik døde den danske soldat tilsyneladende af et slag mod hovedet tidligt lørdag morgen. Premierløjtnanten, den 33-årige Flemming Tolstrup, var på Island som specialist i flyvninger over Nordatlanten. Selv om politiet har løsladt den 29-årige mand, har myndigheden beholdt hans pas, og han må ikke forlade Island det næste års tid.
Brite løsladt efter soldats død på Island
Lyt til artiklen