En hed romance blev vendt til mareridt, da en 39-årig kvinde fra Hvidovre ved København fandt et kort fra Infektionsmedicinsk Afdeling i bukselommen på sin nye elsker. Manden var hiv-smittet, og de havde været i seng sammen otte gange over de seneste ti dage - uden at bruge kondom. Det var i august sidste år. Seks måneder i fængsel I Retten i Hvidovre blev manden i dag idømt seks måneders ubetinget fængsel for sin udåd. Den 39-årige, der kommer fra et andet sted i landet, valgte at modtage dommen, oplyser kriminalinspektør Ole Andreasen. Overfor politiet har manden forklaret, at han efter de første samlejer fortrød, men at han samtidig var bange for at fortælle kvinden om hiv-smitten. Kvinden ikke smittet De to havde mødt hinanden via en dating-side på TV2's tekst-tv, hvor kvinden havde fået tilbudt tre forskellige mænd, der passede til hendes ønsker til en ny kæreste. Kvinden er siden august blevet testet for hiv flere gange og er ifølge kriminalinspektøren ikke blevet smittet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen