Forældrene til Antonio Currà var ikke tilfredse, efter Østre Landsret fældede dom i sagen om drabet på deres søn. De to drabsmænd, Hizir Kilic og Ferhat Kilic, blev begge dømt skyldige i drabet og fik henholdsvis ti og otte års fængsel samt blev dømt til udvisning til Tyrkiet efter endt afsoning. »Vi er klar over, at det er en hård straf efter danske forhold, men det er det ikke efter italienske forhold. De havde fortjent at få 50 år. De er på fri fod, inden de bliver 30 år, mens vores søn er død. Det danske retssystem er godt, men det er ikke indrettet til folk, som ikke respekterer systemet. Der burde være hårdere straffe. Vi er dog glade for, at de blev udvist, for Danmark er ikke tjent med dem. Til sidst viste de, hvem de var«, fortalte Francesco og Catharina Currà efter domsafsigelsen. De henviste dermed til de to dømtes opførsel efter nævningenes dom. Den ældste fætter, Hizir Kilic, slog en høj latter op og blev straks ført væk af betjente. Han gjorde modstand og råbte blandt andet »pædofilnation« og »luddersønner« i retning af dommerne og tilhørerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























