En stor amerikansk undersøgelse sår tvivl om den ellers fastslåede kendsgerning, at en masse frugt og grønt hver dag beskytter mod kræft.
En undersøgelse af 110.000 personers kostvaner i perioden 1984-1998 har ikke vist nogen sammenhæng mellem, om deltagerne spiste meget eller lidt frugt og grønt, og om de udviklede kræft. Sundhedsstyrelsen har tudet os ørerne fulde af, at vi skal have 'seks hver dag' - skal vi nu holde op med det?
»Overhovedet ikke«, siger overlæge Hans Storm, leder af Forebyggelsesafdelingen i Kræftens Bekæmpelse.
»Vi skal fortsætte med frugt og grønt, fordi det er godt for den generelle folkesundhed«. Sunde mennesker
Den amerikanske undersøgelse, som netop er offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute, er ifølge Hans Storm i modstrid med næsten 400 tidligere undersøgelser - også en helt ny italiensk - der viser det modsatte.
»Den amerikanske undersøgelse er ganske vist en fin én, der omfatter en masse mennesker. Problemet med den er, at det gennemgående er utroligt sunde mennesker, der er undersøgt. I gennemsnit spiste de 520 gram frugt og grønt hver dag - altså faktisk det, vi anbefaler«, siger hans Storm.
»Så måske er det mest relevant at sige, at undersøgelsen stiller spørgsmål til, om den beskyttende egenskab ved frugt og grønt bliver større og større, jo mere vi spiser«. Forebygger andre sygdomme
Kræftens Bekæmpelse er selv i gang med en omfattende undersøgelse af frugt og grønts betydning for udviklingen af kræftsygdomme. Men resultaterne af undersøgelsen 'Kost, Kræft og Helbred' kommer først ud om tre-fem år.
Den amerikanske undersøgelse bekræftede i øvrigt, at frugt og grønt er med til at forebygge andre sygdomme, især hjerte-kar-sygdomme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























