Den måske kommende formand for Socialdemokratiet i København (SiK) får optimale muligheder for at kigge den politiske hovedmodstander over skulderen. Lasse Ryberg, der stiller op til den ledige post som formand for SiK, har i et par år arbejdet i sekretariatet hos Venstres kulturborgmester Martin Geertsen. Ansat i kulturforvaltningen Her har Lasse Ryberg især beskæftiget sig med at besvare henvendelser til Kultur- og Fritidsforvaltningen, herunder til kulturborgmesteren. Jobbet har han passet ved siden af sine jurastudier, som han regner med at afslutte til foråret. Martin Geertsen er højt profileret medlem af Venstre og stiller både op til Borgerrepræsentationen og til Folketinget ved næste valg. På et delegeretmøde 21. november skal de københavnske kredse afgøre slaget om formandsposten, der tegner til at blive et opgør mellem Ryberg og Sundbykredsens formand, Jan Salling Kristensen. Få er kritiske overfor studenterjob Blandt københavnske kredsformænd vurderer de fleste, at Lasse Rybergs job ikke vil få betydning for hans muligheder for at blive valgt. Enkelte anser det dog for at være et problem. Selv ser Lasse Ryberg ingen risiko for at løbe ind i habilitetsproblemer, og peger på, at han havde samme job, da han indtil for et halvt år siden var næstformand i SiK. »En formand skal jo være tilbagetrukket og styre de indre linjer«, siger Lasse Ryberg. Modkandidat også ansat i kommunen Også Jan Salling Kristensen er ansat i Københavns Kommune, nærmere bestemt i økonomiforvaltningen. Jan Salling Kristensen anser ikke Lasse Rybergs job for at være nogen belastning, og vil »tage dybt afstand«, hvis nogen forsøger at bringe det ind i kampen mellem de to kandidater.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























