SF-bestyrelse siger ja til aftale om EU-forfatning

Gymnastiksalens bomme var hejst helt op loftet på Vonsild Sogneskole ved Kolding, og de øvrige rekvisitter enten boltet fast til væggen eller lagt i depot. Alligevel lagde salen tæt og klam luft til en tre timers arm- og argumentbøjning, da SF's hovedbestyrelse for åbne døre diskuterede partiets anbefaling til en EU's forfatningstraktat. Formand for det EU-splittede parti, Holger K. Nielsen, har valgt netop traktaten plus den nationale aftale med regeringen, S og R om Danmarks rolle i et udvidet EU som det endelige opgør om partiets linje. Formanden argumenterede veloplagt og i højt gear - med flittig brug af besværgelser og bandeord - sine partifæller at sige ja til den nye forfatningstraktat. »Fordi den er bedre end den nuværende Nicetraktat, og fordi den er en praktisk nødvendighed i et udvidet EU med hele 25 lande«, sagde Holger K. Nielsen som talsmand for ja-siden. Formanden ser ikke mindst forbedringen i, at menneskerettigheder er skrevet ind i den nye forfatningstraktat. Lav sol over Vonsild »Det bliver ikke mindst afgørende, når vi skal til at vurdere Tyrkiets medlemskab. Da kan vi med den nye forfatningstraktat i hånden stille krav om, at landet skal leve op til vestlige og verdslige værdier«, sagde han. På den modsatte langside i gymnastiksalen argumenterede Jakob Nørhøj for et klart og rungende nej. Men inden han for alvor fik fart i talestrømmen, måtte de højtsiddende vinduer i salen dækkes af for den lave sol over Vonsild. Med rødt papir, forstås. »Den nye traktat er dårligt håndværk, og den fastfryser den liberalistiske politik i Europa. Og er derfor et tilbageskridt for os, som ønsker Europa som et socialistisk projekt«, sagde Jakob Nørhøj. Nej-advokaten slog også på, at den nye forfatningstraktat åbner mulighed for køb og salg af tjenesteydelser. »Velfærdsydelserne skal markedsgøres«, advarede han og samlede sin foragt for forfatningstraktaten ved at kalde den en gryderet. Den nationale aftale om den danske fortolkning af forfatningstraktaten, hvor SF har spillet en helt central rolle, havde han heller ikke appetit på. »Aftalen er bare det bestik, som danskerne skal tvinges til at spise gryderetten med«, sagde Nørhøj. Et kritisk ja I tre lange timer bølgede øvelserne frem og tilbage mellem ribberne, uden at de kendte fronter flyttede sig. Ja-sigerne kastede positive muligheder op i luften som sjove bolde, nej-sigerne skød dem ned som farlige skud. Eneste lille overraskelse stod den klassiske nej-siger Thormod Kaae for. Han havde nemlig i dagene op til hovedbestyrelsesmødet skiftet til et ja. Et kritisk ja, som han selv formulerede det. »Det har jeg gjort på grund af Villy«, sagde han med klar adresse til folketingsmedlem Villy Søvndal, der også tidligere har anlagt en EU-negativ linje. Men som nu støtter op bag partiformanden, den nationale aftale og et ja til traktaten. Netop Holger K. Nielsens fremtidige position i partiet var et hedt emne. Går han, hvis hovedbestyrelsen er mest til nej? For at få afklaret det spørgsmål havde en gruppe nej-sigere i hovedbestyrelsen med Peter Goll i spidsen formuleret en udtalelse, som opfordrede partiformanden til at blive uanset udfaldet af afstemningen i hovedbestyrelsen. Når nej-sigerne var så optaget af at få et tilsagn om, at Holger K. vil fortsætte i stolen, skyldes det ikke mindst hensynet til de mange SF'ere, som er i tvivl. Hvis usikkerheden om formandens planer fortsat svirrer, kan det ifølge den EU-skeptiske fløj få usikre medlemmer til at svinge i retning af et ja. Bare for at undgå et formandsløst parti. Men udtalelsen kom aldrig til afstemning, fordi det pænt stort flertal afviste det. Til gengæld var der ingen slinger i håndsoprækningen, da forfatningstraktaten endelig kom til afgørelse: 21 siger ja, 17 anbefaler et nej.