Den tidligere Venstre-politiker og minister Poul Nyboe Andersen er død, 90 år. Den 90-årige professor, dr.oecon. døde på sygehuset i Slagelse sent fredag aften af hjertestop, oplyser hans datter, nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen. Poul Nyboe Andersen var medlem af Folketinget fra 1971 til 1977 og økonomi- og handelsminister i tidligere statsminister Poul Hartlings rene Venstre-regering (december 1973 til februar 1975).
Poul Nyboe Andersen død, 90 år
Lyt til artiklen