Bump og chikaner giver sikrere veje

En stribe bump ned ad vejen, store og små rundkørsler, ombygning af lyskryds. Alt sammen noget, der får farten ned på vejene i parcelhuskvarteret og inde i byen. Og det virker, viser en stor, uafhængig undersøgelse - den første af sin slags. Antallet af dræbte i trafikulykker falder med over en tredjedel de steder, hvor man har dæmpet trafikken i forhold til de steder, hvor der intet er gjort. Hver tiende alvorlige ulykke, hvor der i det hele taget kommer mennesker til skade eller dør, kan undgås. Lille fald i antal ulykker Det samlede antal ulykker falder kun en smule - kun hver tyvende ulykke bliver forhindret. »Tendensen er helt klar: Det virker. En tredjedel færre dødsulykker, det er virkelig mange«, siger overlæge Svend Lings fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, der i Ugeskrift for Læger har gennemgået undersøgelsen. En af hovedpointerne i undersøgelsen er, at det nytter at få bilisterne til selv at vælge en anden vej end den, de plejer, ved at lede trafikken væk fra boligområderne og ud på hovedfærdselsårerne. Nogle steder lukkede man ligefrem gader af eller byggede vejene om. Det er det britiske, uafhængige Cochrane-institut, der står bag resultaterne. Utroligt nok er det første gang, at nogen har samlet de såkaldte 'kontrollerede' undersøgelser - det vil sige undersøgelser, hvor man har holdt resultaterne i et område, hvor der for eksempel er lavet en rundkørsel, op mod resultaterne i et sammenligneligt område, hvor der ikke er foretaget noget. Undersøgelser findes ikke i Danmark Ifølge Svend Lings eksisterer den type undersøgelser slet ikke i Danmark. Her sammenligner man ofte blot før og efter et bump eller en rundkørsel blev lavet. »Og undersøgelserne skal være kontrollerede, for tingene ændrer sig over tid, hvis der for eksempel kommer flere biler«, siger han. Han bemærker om undersøgelsen, at selv om der er samlet 16 internationale studier, er det dog stadig små tal, statistikken bygger på. Danmark bagud Undersøgelsens resultater underbygger den viden, Rådet for Større Færdselssikkerhed ligger inde med: »Selv om man sænker hastigheden, bliver der ikke nødvendigvis færre ulykker. Men der bliver færre alvorlige. Man skubber det nedad«, siger direktør René La Cour Sell. Der dør betydeligt flere i trafikken i Danmark end i vore nabolande, selv om tallet er faldende: Ud af 100.000 danskere dør der hvert år ti i trafikken. Til sammenligning dør der kun syv nordmænd, syv svenskere eller bare seks englændere ud af en gruppe på 100.000 indbyggere. »Svenskere bruger for eksempel langt flere penge på trafiksikkerhed«, siger René La Cour Sell. Han ligger på linje med Svend Lings i, at svaret på at forbedre trafiksikkerheden må følge den hårde linje. Den svenske Riksdag satte i 1997 sig selv det mål, at man ikke accepterer trafikdræbte overhovedet - den såkaldte 'nulvision'. Veje blev bygget om, og love blev ikke vedtaget, hvis de kunne skade trafikidealerne. I Norge har man held med 'uglekasser' - de ligner fuglehuse og der hænger mange af dem langs med vejene. De fleste er tomme, men nogen gange er uglekassen udstyret med et kamera, og så er det pludselig en fotofælde. De norske bilister kan ikke vide, hvornår og hvilke kasser, der tager billeder af fartsynderne. Den danske kontrol kritiseres for at være for lemfældig. »Der er alt for lidt kontrol i Danmark, selv om det virkelig er noget, der kan tvinge hastigheden ned på vejene. Det har man vist i mange sammenhænge. Det er virkelig noget, der batter i trafikken«, siger Svend Lings. »Trafikdrabene er en global epidemi, der kun lige er begyndt«, siger han. I dag er det kun hiv-smitte, der på verdensplan er i stand til at slå flere mennesker under 40 år ihjel.