Udenrigsministeriet indkaldte for kort tid siden udenlandske ambassader i Danmark og kritiserede dem for ikke at indberette lokalt ansattes løn til Told&Skat. Nu viser det sig, at flere danske ambassader i udlandet overtræder reglerne, skriver Økonomisk Ugebrev. Rigsrevisionen har flere gange påtalt problemet med de lokale ambassademedarbejderes skattebetaling over for Udenrigsministeriet, senest i forbindelse med et kontrolbesøg på den danske ambassade i Bruxelles i december sidste år. Ingen sanktioner Selv om det af 'Instruks for Udenrigstjenesten' fremgår, at de lokale medarbejdere skal dokumentere, at de betaler skat, mener Udenrigsministeriet kun, at det er nødvendigt at kontrollere, hvis skattespørgsmålet har betydning for størrelsen af den ansattes løn. Udsendte repræsentanter har juridisk immunitet. Det betyder, at der ikke kan iværksættes formelle sanktioner, hvis en udenlandsk ambassade i Danmark eller en dansk ambassade i udlandet vælger at vende det blinde øje til lokalt ansattes brud på skattelovgivningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























