Udenrigsministeriet kender til i alt 20 tilfælde siden 1. januar 2004, hvor indvandrermænd har dumpet deres koner og børn i hjemlandet. Mændene har efterladt deres koner og eventuelle børn uden de nødvendige rejsedokumenter, så de derfor er blevet forhindret i at vende tilbage til Danmark. Det oplyser Udenrigsministeriet i et svar til Folketingets Udenrigsudvalg inden et samråd mandag, hvor udenrigsminister Per Stig Møller (K) skal forklare, hvad regeringen vil gøre ved problemet. Fire danske statsborgere Kvinderne fordeler sig i tre grupper. Fire af kvinderne har dansk statsborgerskab, fire har gyldig opholdstilladelse i Danmark, og 12 kvinders opholdtilladelse er udløbet. Oplysningerne stammer fra en høring hos danske ambassader og generalkonsulater. De 20 tilfælde fordeler sig på de syv lande: Etiopien, Libanon, Marokko, Pakistan, Sudan, Syrien og Tyrkiet.
Ministerium: 20 hustruer efterladt i udlandet
Lyt til artiklen