Hvorfor ender nogle børn og unge i et hash-, alkohol- eller narkomisbrug eller får for eksempel spiseforstyrrelser. Er der nogle særlige mønstre hos de unge med problemer, og hvordan kan man bedst forebygge, at problemerne opstår. De spørgsmål håber partierne bag satspuljeforliget at få svar på, når de til næste år skyder ti millioner kroner ind i en række forskningsprojekter om børn og unges trivsel. »Er der nogen specielle unge, der er særligt i risiko for at få problemer, og hvad er det for nogle forebyggende indsatser, der virker i forhold til at hjælpe de her unge. Det håber vi, at en række forskningsprojekter i det kommende år vil vise«, siger socialminister Eva Kjer Hansen (V). Hun understreger, at der skal forskes bredt om sociale problemer og livsstilsproblemer.
Unges problemer skal kortlægges
Lyt til artiklen