Rigsrevisionen kritiserer Hans Christian Schmidt

Lyt til artiklen

Rigsrevisionen kritiserer tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt (V) for manglende åbenhed, gennemsigtighed og ligebehandling i sagen om Velfærdspuljer. Hans Christian Schmidt, nu fødevareminister, har givet over halvdelen af de eksterne midler i Skov- og Naturstyrelsens såkaldte velfærdspulje til projekter i sin egen og de borgerlige miljøordføreres hjembyer. »Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at uanset at Miljøministeriet korrekt valgte at anvende en driftsbevilling for Velfærdspuljen og overholdt bevillingsreglerne, sikrede ministeriet ikke, at de grundlæggende principper om åbenhed, gennemsigtighed og ligebehandling blev fulgt,« hedder det i rapporten fra Rigsrevisionen. For eksempel fik ministerens gamle skole i Vojens 50.000 kr. og en landejendom stillet til rådighed som 'økobase' - uden at ministeren overvejede, om han var inhabil. Det var ulovligt, konkluderede Folketingets Ombudsmand allerede kort før jul, og gav Hans Christian Schmidt en næse. Tvivlsom annoncering Rigsrevisionen har set på, om ministeren og styrelsen sørgede for at gøre det klart for alle, der kunne have gavn af at søge naturpengene, at muligheden var der. Eller det først og fremmest var særligt udvalgte som skolevæsnet i Vojens og de borgerlige miljøordførere, der fik besked om, at pengene var der. Rigsrevisionen vurderer, at Miljøministeriet burde have taget skridt til at offentliggøre muligheden for at søge tilskud fra Velfærdspuljen. Hans Christian Schmidt har under hele forløbet fastholdt, at alt i denne del af sagen er kørt efter bogen, og at der blev annonceret tilstrækkeligt. Samtidig viser gennemgangen af de sager, hvor de borgerlige partiers ordførere var indblandet, at Skov og Naturstyrelsen hjalp til med at enten udforme eller gennemføre projekterne, mens det samme ikke gjorde sig gældende for andre projekter. Det kritiseres også af Rigsrevisionen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her