De politibetjente, der kontrollerer udlændinges ophold i Danmark, ved for lidt om, hvordan de edbsystemer, de bruger i arbejdet, virker. Det indebærer en risiko for, at udlændinge, der har forbud mod at rejse ind i Danmark, slipper igennem nettet, konstaterer Rigsrevisionen i en beretning om grænsekontrollen. Skal slå op i to registre Når betjentene udfører kontrollen, skal de slå op i to edb-registre for at få at vide, om udlændingene ikke må være her. Dels Schengen-landenes register SIS, der indeholder oplysninger om eftersøgte, der skal anholdes med henblik på udlevering. Dels det danske kriminalregister, der indeholder oplysninger om udviste og efterlyste personer i Danmark. Tidskrævende og demotiverende Rigsrevisionen har konstateret, at politikredsene ofte kun søger i et af registrene, fordi betjentene mener, det er for tidskrævende og virker demotiverende at søge i to systemer. Rigspolitiet vil nu undersøge baggrunden for, at betjentene ikke søger i begge databaser på en gang, og vil også undersøge mulighederne for at etablere en database over gyldige pas og forfalskninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Martin Lidegaard
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen