Ny rapport er dyster læsning for EU-ledere

Den tidligere hollandske premierminister, Wim Kok, har fremlagt sin længe ventede rapport med bidende kritik af EU-landenes manglende handlekraft, når det gælder økonomiske reformer. 'Se bort fra folkelige protester' De såkaldte Lissabon-mål om at gøre Den Europæiske Union til verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010 vil næppe blive nået. Essensen i Koks 22 anbefalinger er, at EU s stats og regeringschefer skal tage sig sammen og få de nødvendige reformer gennemført, uanset at det på kort sigt betyder folkelige protester og dalende tilslutning i meningsmålingerne for de enkelte regeringer. Ros til nordiske lande Særlig grelt står det ifølge Kok til i 'nogle, ikke alle' EU s store lande. De nordiske lande får ros. »De nordiske lande hører til blandt dem, der har klaret sig bedst, både relativt og absolut, i de senere år, sagde Kok på et pressemøde. Men hvis de nordiske velfærdssystemer skal kunne fortsætte, må der ifølge Kok tages højde for, at befolkningerne i Norden bliver gennemsnitligt ældre i de kommende år. »Der er ikke plads til selvtilfredshed«, sagde han. Lande holder igen i valgår Rapporten ventes drøftet i morgen, når EU s stats og regeringschefer samles i Bruxelles til topmøde. Der findes i alt omkring 100 Lissabon-mål, og nogle af disse mål er indbyrdes modstridende. Budgetdisciplin kan eksempelvis hæmme muligheden for at investere i forskning. Men mest af alt skyldes handlingslammelsen, at nogle EU-regeringer kigger nervøst i valgkalenderen og undlader at genere vælgerne med ubehagelige reformer, som ifølge Kok er nødvendige. »Hvis vi skal levere Lissabon-målene for vækst og beskæftigelse, så skal vi alle skride til handling«, skriver Kok i rapporten. Forslag om nationale handlingsplaner De ambitiøse Lissabon-mål blev i 2000 fastlagt på et møde i den portugisiske hovedstad. For de daværende politikere havde målene den behagelige fordel, at leveringstiden på løfterne var lang. Nu haster det mere, og Kok foreslår, at EU s regeringer skal lave nationale handlingsplaner for, hvordan de enkelte lande vil leve op til kravene. Disse planer skal så efterses af EU-Kommissionen. Når EU overhovedet begiver sig af med den slags mere eller mindre vidtløftige målsætninger, så skyldes det ifølge diplomater, at nogle regeringer, hvis de ønsker det, kan bruge EU-samarbejdets forpligtelser som begrundelse til at gennemføre ubehagelige reformer. Fem anbefalinger Kok fremlagde i sin rapport fem hovedanbefalinger: