Sort boks mod vilde bilister

Mange har lagt blomster det sted i Brønshøj, hvor to unge og et ufødt barn blev slået ihjel af en hensynsløs og fartgal bilist. - Foto: Jens Dresling
Mange har lagt blomster det sted i Brønshøj, hvor to unge og et ufødt barn blev slået ihjel af en hensynsløs og fartgal bilist. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

En elektronisk sladrehank i bilen skal afsløre landets vilde bilister og forhindre dem i at gentage vanvidskørsel. Det foreslår direktøren for Rådet for Større Færdselssikkerhed oven på lørdagens meningsløse trafikdrab i Brønshøj. Registrerer hastighed Idéen består i, at bilister, som én gang er blevet dømt for uforsvarlig kørsel, får installeret en elektronisk sladrehank eller en sort boks, som direktør René la Cour Sell kalder den. Boksen skal registrere, om en bil har drønet med 80 kilometer gennem en 50-kilometers zone eller kørt tilsvarende uforsvarligt, og kunne være påbudt i en treårsperiode, foreslår direktøren: »Den type kontrol ville være rimelig, hvis de lømler skal have lov at køre bil igen. Hvis de efterfølgende ikke kan bevise ved hjælp af en sort boks, at de kan holde sig til reglerne, skal de simpelthen ikke have lov at køre på vejene mere«. Minister ser på forslaget Justitsminister Lene Espersen (K) er parat til at tænke i alternative baner for at få de unge bilister til at holde sig på banen. Hun opfordrer René la Cour Sell til at præsentere sit forslag for hendes embedsmænd. »Det er nyt for mig, men jeg synes umiddelbart, at forslaget lyder spændende«, siger Lene Espersen om forslaget, der vækker bred interesse fra begge politiske sider. S: Interessant forslag Fra Folketingets opposition siger Socialdemokraternes retsordfører, Morten Bødskov, at »som med alt kriminalpræventivt arbejde skal den løsning, vi vælger, basere sig på to ben«. »På den ene side skal synderne straffes efter overensstemmelse med grovheden af deres forbrydelse. På den anden side må straffen ikke stå alene. Vi skal overveje, hvad der får en ung mand med foden på speederen til at tænke sig om, og sådan et forslag lyder spændende i den forbindelse«, siger Morten Bødskov. Borgerlig opbakning Også retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti og Venstres Irene Simonsen, som sidder i Retsudvalget, er klar til at tage idéen op politisk, hvis den er så god, som de umiddelbart synes, den lyder. Desuden vil Irene Simonsen selv arbejde for, at 16-18-årige kan få lov at tage kørekort og køre øvelseskørsel med en værge eller forælder på passagersædet. Hendes håb er en gradvis tilvænning, så de unge er mere rutinerede, når de begynder at køre uden 'voksent' opsyn. Teknikken er klar På den tekniske front bakkes der også op om René la Cour Sells forslag. Kurt Petersen, som er forskningschef i Danmarks Transportforskning, mener ligesom René la Cour Sell, at der er gode perspektiver i at tænke i tekniske løsninger på trafiksikkerhedsproblemer. Han bekræfter også René la Cour Sell i, at løsningen med den sorte boks i hvert fald teknisk set er inden for rækkevidde med hjælp af de såkaldte GPS-systemer, som mange allerede i dag bruger som digital vejviser. Netop overvågning stiller dog et nyt spørgsmål, mener Peter Skaarup, som finder sortboks-løsningen relevant »i ekstreme tilfælde«. »Men vi skal være opmærksomme på, at man med overvågning af bilisternes færden ikke begår indgreb i folks personlige frihed«, siger han. Ikke 'Big Brother' Og selv om René la Cour Sell er opmærksom på Big Brother-effekten, frygter han den dog ikke i første omgang. »Hvis folk har vist sig at være uegnede til at færdes i trafikken i det mordvåben, som en bil kan være, må det være op til dem selv at bevise, at de er egnede. I den forbindelse mener jeg ikke, vi bevæger os mod et Big Brother-samfund. Tværtimod beskytter vi samfundet mod folk med en livsfarlig adfærd«, siger René la Cour Sell.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her