Et stort antal nye, høje radarmaster vil i fremtiden skyde op langs de danske kyster i fredede områder. For at afsløre grænseoverskridende kriminalitet og kontrollere skibe, der sejler med farligt og forurenet gods, planlægger Forsvarsministeriet ifølge Ritzaus oplysninger at tredoble antallet af radaranlæg, som overvåger de danske farvande. Danmarks Naturfredningsforening vil vurdere hver enkelt radars beliggenhed for at se, om der er basis for klagesager. Forsvarsministeriet planlægger at opføre 17 nye radaranlæg ud over de ni, der findes i Danmark i dag. Radaranlæggene er mellem 20 og 70 meter høje, og det er områder som Skagen, Hirtshals, Esbjerg, Røsnæs og Nexø på Bornholm, der er udset til at lægge grund til de nye anlæg.
Antallet af danske radaranlæg tredobles
Lyt til artiklen